• ssn898

De der søndage... [De 7 punkter i søndagsstrategien]


En gang var jeg ikke så vild med søndage. Det var en lidt underlig dag, som bar en stemning af tristhed og håbløshed. Jeg orkede ikke rigtig dagen. Jeg var træt. ugidelig og doven. Måske du kender til følelsen?


Det er jo afslutningen på en uge og i særdeleshed weekenden. Måske du elsker din fritid og weekender og det betyder at i morgen er det atter hverdag? Måske glæder du dig til, at komme væk fra hjemmet igen ?


Uanset hvad, vil jeg i dag dele min søndagsstrategi med dig. Jeg fandt nemlig selv ud af, at hvis jeg overlod min søndag til en tilfældighed, blev den sjældent særlig god og ofte mærkede jeg den samme tunge energi langt ind i den nye uge.


SØNDAGSSTRATEGI .. der virker...


Vil du gerne have mere ud af din søndag? Fylde dig selv med positiv energi og glæde dig til den nye uge igen? Så læs mine 7 punkter her:


1. RO & NYDELSE

Det første jeg vil om søndagen er, at tage dagen helt roligt. Det betyder, at vi ingen "planer" skal have fra morgenstunden. Ingen vækkeur. Bare vågne af mig selv (hvis du har børn kender du nok til, at vågne fordi de vågner) Men det, at du ikke absolut SKAL stå ud af sengen, så du kan mærke og bare være, kan være SÅ befriende. Jeg kan især godt lide, at blive liggende og måske tage en kop kaffe og the med ind i sengen og sidde.


2. INTENTION

Det næste jeg vil er, at sætte intentionen for min uge. Det betyder helt præcist, at jeg laver et overblik over min kalender, så jeg har styr på aftaler og frihed. På den måde undgår jeg, at min tid forsvinder mellem hænderne på mig og jeg forbereder mig selv mentalt på, om det bliver en uge med meget frihed eller en uge hvor jeg har mange ting på programmet. Her laver jeg også et mål for min uge. Det kan handle om, at jeg skal være mere nærværende, gå tidligt i seng eller noget helt tredje, som fortjener lidt ekstra fokus og kærlighed fra min side.


3. UGENS MAD

Dette punkt hænger unægteligt sammen med "Intention". Når jeg har fået overblik over kalenderen og sat en intention for ugen, planlægger jeg (fællesskab med min kæreste) vores madplan. Dette er yderst vigtigt for vores familie, så vi ikke skal tage stilling til hvad vi gider spise hver eneste dag. Vi planlægger mad en uges tid, af gangen - nogle gange længere. Det gælder både, aftensmad, madpakker, morgenmad og frokost til de voksne i huset. På den måde slipper vi for, at stå og mangle mælk en morgenstund og bruge energi på, at overveje hvad vores måltider skal indeholde.


4. PRAKTISK

Nu får jeg handlet ind til ugen og ordner lidt forskelligt praktisk (læs. VASKETØJ). Det kan være jeg forbereder lidt mad. Skærer noget salat, melon eller andet til madpakkerne, så jeg på den måde gør jeg meget let for os, til ugen der kommer.


5. UD AF HOVEDET - NED I KROPPEN

Det betyder, at jeg skal ned i min krop. Og det kan i nogle tilfælde hænge sammen med det sidste punkt og andre ikke. For jeg vil gerne lave en eller anden form for aktivitet, der får mig ned i min krop, så jeg rigtig kan mærke den. Al bevægelse tæller og rigtig tit er det i fællesskab med resten af min familie. En cykeltur på legepladsen. En løbetur. En gåtur. Havearbejde. Det giver mig en selvtilfredstillelse og en følelse af, at udrette noget. Og det er vigtigt for mig som person, så jeg bedre kan give mig selv lov til, at slappe af.


6. TID SAMMEN

Et af mine kærlighedssprog er "tid sammen" og et utrolig vigtigt punkt som SKAL opfyldes HVER dag. Men om søndagen er det især vigtigt for mig, at jeg virkelig føler, vi har tilbragt tid sammen som familie. Kvalitetstid om man vil. Den der stund hvor vi virkelig mærker hinanden. Måske læse en bog sammen, gå en eller tur, sidde tæt, se en film, lave perler, tegne eller noget helt andet. Der er utrolig mange måder, at være sammen på og hvis vi kan smide forpligtelsen om, at det skal være det "helt store", så bliver det bare så let. Og allebedst når det opstår helt spontant. Måske en lille pause i sofaen, hvor nærheden bare opstår. Det er helt perfekt for mig.


7. ALENETID

Nogle af punkterne er meget GØREN og derfor er det SÅ vigtigt for mig, at jeg kommer ud af mit planlægger-struktur-kontrol fokus og skifter over til mere VÆREN. Det gør jeg allerbedst når jeg er helt alene. Og for, at opfylde det behov skal jeg lige huske en stund for mig selv. Det er meget forskelligt om jeg har brug for 10 min. eller et par timer en formiddag. Jeg ved bare, at hvis jeg ikke får det gjort, har jeg ikke særlig meget plads indeni til, at være der for andre, på den måde jeg ønsker, som også giver mig SÅ meget energi.Det kan være en meditation, en gåtur eller bare 30 min. hvor jeg ligger i sengen eller endda måske tager en lur.


Nu tænker du måske "Hold da op! Sikke en søndag - det er meget at skulle nå"?


De fleste af disse punkter, tager ikke særlig meget af min tid. Det gjorde det måske i starten, men ikke længere. En gang gjorde jeg alting selv og det var fint fordi jeg boede alene med mine børn. Nu har jeg min livsledsager (Soldaten), som jeg teamer ret godt op med. Derfor uddeligerer vi også "opgaverne".


Og til sidst vil jeg sige, at de her strategier har jeg lavet for netop, at få følelsen af frihed og mere tid. For så bruger jeg ikke tankevirksomhed på, at overveje, tænke på eller bekymrer mig. Det har været og er en kæmpe hjælp til os selv i hverdagen og ikke mindst det, at tage ejerskab i mit eget liv.


For når livet er overladt til tilfældigheder, kan vi bruge enormt mange ressourcer på, at udtænke og udregne - i stedet for bare, at være.


Jeg håber min søndagsstrategi kan være en inspiration til dig, der ønsker mere overskud, ro, stabilitet i din hverdag og måske endda lære, at ELSKE søndage med tiden - det ved jeg, at jeg gør.


Tak fordi du læste med - TAK FOR DIG <3


Kærligst




57 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle